Det ved at være tid til arbejde igen og dermed at skulle være lidt kreativ med madpakken. Jeg har længe ledt efter nogle gode frokostboller - og nu faldt jeg ret tilfældigt over dem her hos mini-hakkeren og de måtte derfor prøves :)
Så her er min version af dem ;)
Til 12 stk skal du bruge:
25 g gær
3 dl vand
1 dl cremefraiche
2 1/2 tsk salt
400 g grahamsmel
200 g hvedemel
150 g spinat
Rør gæren ud i det håndvarme vand og kom cremefraichen i. Tilsæt herefter salt, grahamsmelet, spinat og alt det sammen. Kom hvedemelet i, men hold lidt tilbage. Dejen skal være let at arbejde med.
Lad dejen stå tildækket og lunt i en times tid ....
Efter en times tid formede vi dem til 12 stk frokostboller ... Havde lidt hjælp idag <3 Hun kan vel ligeså godt lære det!
Her skal de hæve igen i en times tid, og så vi gav dem et kryds på toppen og penslede dem med æg. drys gerne lidt groft salt og peber på toppen.
Herefter er det ind i ovnen - varmluft på ca. 225 grader i 13-14 minutter til de er gyldne :)
Du kan med fordel trykke bollerne let flade inden de hæver på bagepladen :)
De er perfekte til madpakken :) Og smager skønt med diverse pålæg :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar