lørdag den 24. maj 2014

Hjemmelavet pizza på grillen

Min mand har investeret i en Fredstone! Fantastisk opfindelse - den kan i læse mere om her: Fredstone.dk 

Det er skønt med hjemmelavet pizzaer på grillen i det dejlige vejr.

Jeg bruger følgende til dejen: 

5 dl lunken vand 
15 gram gær 
2 tsk salt 
2 spsk olivenolie 
500 gram italiensk type 00 mel 
400 gram durum mel 


Opløs gæren i det lunkne vand, tilsæt lidt mel, herefter salt og olie. 
Herefter hældes al type 00 melet i, rør godt sammen! Durummelet tilsættes lidt efter lidt! Dejen må ikke blive for tør, men skal våd glat og lidt våd! Jeg rører altid dejen sammen på vores kitchen aid, da jeg har bedst erfaringer med at dejen får nogle tæsk, da det gør den mere smidig! 

Herefter stilles dejen til hævning i ca en time. 




Vores yndlingsfyld er tomatsauce, seranoskinke, mozzerella og når den har været på grillen får den rocula, parmasanflager og hjemmelavet pernillepesto på toppen - FANTASTISK! 

Tomaten saucen som vi bruger er også hjemmelavet og smager fantastisk - jeg skal nok smide opskriften op her på bloggen. 


God fornøjelse

AMERIKANSK CHEESECAKE MED JORDBÆR

Jeg har længe gået og villet lave den kage, men det er min debut med husblas, så jeg har ventet lidt. Men nu er jordbærerne kommet, så må det være på sin plads med denne smukke kage :) Og så er flødeosten skiftet ud med kvark, så det er ikke den vildeste kaloriebombe, men absolut helt fantastisk :)



Du skal bruge:

En springform ca 26-28 cm
smagsneutral olie til pensling

Bund:
200 gram digestive kiks
50 g finthakket mandler
2 tsk vaniliesukker
100 gram smeltet smør

Fyld:
6 blade husblas
1/4 piskefløde
200 gram sukker
2 æggeblommer (past)
500 gram Kvark 5%
200 gram friske jordbær

Pynt:
300 gram friske bær


Læg husblas i bløde i rigeligt koldt vand.

Kiksene knuses, så det har en konsistens ala raps. Bland kiksene sammen med de finthakket mandler, vaniliesukker, og den smeltede smør. Pensl springformen med olie, og hæld kiksemassen i. Tryk den godt sammen ned mod bunden. Stil herefter springformen i køleskabet imens fyldet laves.

Pisk 1,5 dl af fløden let. Bland resten af fløde (1 dl) i en gryde med sukkeret, bring det i kog under omrøring, så sukkeret smelter- tag gryden af varmen.  Pisk æggeblommerne glat med lidt af den varme flødeblanding. (Flødeblandingen må ikke være for varm, så skiller ægget). Pisk herefter heleægget i flødeblandingen. Tryk/vrid husblassen fri for vand, og kom den i ægge/flødeblandingen og lad det smelte heri. Rør denne flødeblanding lidt efter lidt ned i den letpiskede fløde. Til slut røres hele blandingen sammen med kvarken. Skyl og rens jordbær. skær dem i mindre stykker og rør i blandingen. Lad det stå i køleskabet ca 30 min. Herefter hældes den over bunden og stilles på køl i mindst 4 timer.

Pynt kagen lige før den skal spises med friske jordbær, blåbær og lidt citronmelisse.





Ja den hedder godt nok en cheesecake, men uden ost :D

Næste gang tror jeg vil prøve at bytte jordbærerne ud med hindbær i stedet for.

God fornøjelse