En lille blog om livet fyldt med kærlighed til mad, kreativitet, guldkorn og små øjeblikke, som er værd at få på skrift!
tirsdag den 10. juli 2012
Skøn jordbærtærte :)
Sommeren er over os, eller det burde den ihvertfald være - indtil videre har vi jo kun set den i enkelte dage og glimt. Jeg stemmer for hedebølge og dejlig solskin :)
Men ihvertfald er det jordbærtid og de er i høj kurs herhjemme, så da fødselsdagen stod for døren valgte jeg at droppe de traditionelle lagkager og i stedet for satse på en sommerlig jordbærtærte...
Jeg har altid gerne ville lave en tærte ala den bageren laver, og derfor skulle den ha et forsøg med mazarinbund :)
Min opskrift lyder som følgende:
Mørdejen:
150 g hvedemel
100 g smør
50 g sukker
1 lille æg
Fyld:
100 g smør
100 g sukker
100 g ren rå marcipan
1 lille æg
Pynt:
100 g mørk chokolade
Vanilie flødecreme:
2 1/2 dl mælk
1/2 brev kagecreme (pulver) Maizena
2 1/2 dl piskefløde
500 g dejlige friske sommer jordbær
Ælt alle indgredienser i mørdejen sammen og form en kugle som ligges i film og trykkes flad. Herefter ligges den i køleskabet i mindst en time, for så kan du rulle den ud.
Imens laves du mazarinmassen. Rør smør og sukker sammen med marcipan og ægget til du har en ensartet masse.
Rul mørdejen ud og læg den i et smurt tærtefad. Jeg brugte et 24 cm fad. Herpå ligger du mazarinmassen og bag tærtebunden ved 200 grader i ca 20 min.
Straks når tærtebunden kommer ud drysser du den hakkede mørke chokolade, så smelter den fint på tærtebunden.
Rør mælk og kagecreme sammen og stil det koldt til det er blevet tykt. Pisk fløden til flødeskum og vend flødeskummen i den kolde creme. Fordel det herefter på tærten og pynt med jordbær..
Velbekomme :)
Etiketter:
chokolade,
flødecreme,
jordbær,
jordbærtærte,
marcipan,
mazarin,
tærte
mandag den 9. juli 2012
De vildeste spinatboller...
Det ved at være tid til arbejde igen og dermed at skulle være lidt kreativ med madpakken. Jeg har længe ledt efter nogle gode frokostboller - og nu faldt jeg ret tilfældigt over dem her hos mini-hakkeren og de måtte derfor prøves :)
Så her er min version af dem ;)
Til 12 stk skal du bruge:
25 g gær
3 dl vand
1 dl cremefraiche
2 1/2 tsk salt
400 g grahamsmel
200 g hvedemel
150 g spinat
Rør gæren ud i det håndvarme vand og kom cremefraichen i. Tilsæt herefter salt, grahamsmelet, spinat og alt det sammen. Kom hvedemelet i, men hold lidt tilbage. Dejen skal være let at arbejde med.
Lad dejen stå tildækket og lunt i en times tid ....
Efter en times tid formede vi dem til 12 stk frokostboller ... Havde lidt hjælp idag <3 Hun kan vel ligeså godt lære det!
Her skal de hæve igen i en times tid, og så vi gav dem et kryds på toppen og penslede dem med æg. drys gerne lidt groft salt og peber på toppen.
Herefter er det ind i ovnen - varmluft på ca. 225 grader i 13-14 minutter til de er gyldne :)
Du kan med fordel trykke bollerne let flade inden de hæver på bagepladen :)
De er perfekte til madpakken :) Og smager skønt med diverse pålæg :)
Abonner på:
Opslag (Atom)