mandag den 1. april 2013

De sprødeste løgringe




Løgringe er lækkert som snack eller som tilbehør til burger. Vi bruger en lettere og lidt spicy opskrift som er super god og nem :)


De er også et hit hos børn :)

Opskrift:
1 stort løg
4 dl kæremælk
4 dl mel
2 tsk salt
1 tsk bagepulver
1 tsk friskkværnet peber
1 tsk paprika
1/2 tsk cayennepeber



Skær løget i 2 cm tykke løgringe og læg dem i koldt vand i en halv times tid før de bruges.

Bland mel, salt, bagepulver, peber, paprika og cayennepeber i en skål. 
Tør løgringene af og dyp dem i kærnemælken, og derefter i melblandingen. Tænd frituregryde på omkring 180°C, det er den temperatur hvor spidsen (uden svovl) af en tændstik vil syde. HUSK brug aldrig vand til at slukke brændende olie, hvis uheldet skulle være ude.

Dybsteg løgringene nogle få af gangen i den varme olie til de er lysebrune, ca. 2-3 minutter. Læg de færdige løgringe på et stykke køkkenrulle for af dryppe af, og drys med lidt salt.






Pulled Pork





I påsken valgte vi at lave Pulled pork. Pulled pork er en klassisk Amerikansk BBQ ret fra syden, som passer super godt i en burger boller eller bare på tallerkenen med frisk lavet coleslaw til. Retten er utrolig populær blandt grill entusiaster, og har man først smagt det en gang er det ikke sidste gang, da man næsten tror det er løgn, at en nakkekam kan blive så lækker.
Opskrift :
1 nakkefilet (vi brugte en på 2,7 kg til 6 mennesker - husk at den svinder meget ind pga den lange stegetid) 
Rub : Dry rub seasoning af mærket Third Coast (købt i chilihouse.dk)
Hjemmelavet rub : 1/2 dl salt, 2 dl rørsukker, 1/2 dl paprika, 1/2 dl barbecuekrydderi, 1/2 dl cayennepeber, 1/4 chilipulver.



Retten laves over to dage, så det er vigtigt at man har tiden til det.
  1.  Afpuds nakkefilet eller nakkekam
  2.  trin.Læg nakkefileten i vand til det dækker sammen med sukker, salt, peber og laurbærblade 
  3. Efter 10-12 timer i vand tages nakkefileten op af vandet og smøres ind i den hertil valgte rub.
  4. Når nakkefileten er "rubbet", sættes den i ovnen i en bradepande på 90 - 100 grader. Den skal ca ha' 10-17 timer alt efter størrelsen på nakkefilet. (Vores fik 12 timer før den nåede kernetemperaturen)
  5. Når nakkefileten har en kernetemperatur på 92 - 95 grader er den færdig. Den kan nu tages ud og er klar til at blive revet fra hinanden med 2 gafler.
  6. ENJOY.